Ny dag med børnehold
Igen åbent hus - 25. august, kl. 10:00
Karlslunde Fodbold holdt lørdag d. 18. august første ÅBENT HUS, for de helt små og deres forældre med introduktion til opstart, Fordi det er sjovt og vigtigt!
15-20 helt små drenge og piger var sammen med deres forældre mødt op og fik et par sjove timer med en masse leg med bolden og introduktion til et par trænings øvelser. Billeder fra dagen kan ses her. På baggrund af den store interesse gentages eventen med introduktion / opstart af nye hold for børn på mellem 4 og 6 år. Det foregår ved Karlslunde hallerne på banen mellem tennisbanerne og hallerne med start kl. 10.
Der vil være mulighed for en snak med allerede fungerende trænere i Karlslunde fodbold og bestyrelsen vil være repræsenteret. Forældre vil modtage information om, hvorledes vi har tænkt opstart af nye årgange herunder træningsmetoder (leg), tidspunkter samt forventninger mellem klubben og familierne.
Karlslunde Fodbold glæder os til at se Jer!