Holbæk kalder
Sidste udkald
Det blev desværre ikke til en sejr i weekendens kamp i Smørum mod LSF. LSF løb med en sejr på 4-1, hvilket betyder, at vi nu er ovre i landsholdsmatematik for at sikre overlevelse i Danmarksserien. KIF holder stadig sidstepladsen i rækken men de øvrige bundhold i rækken er så flinke ikke at tage point, så der er stadig kun 4 point op til 9. pladsen og 5 point op til 7. pladsen. Det betyder, at der stadig er en chance men det kræver sejr i begge de 2 sidste kampe mod hhv. Holbæk nu på søndag og sidst men ikke mindst i den sidste kamp hjemme mod Taastrup FC. Et skridt af gangen. Nu gælder det udekampen mod Holbæk. Det foregår på:
Søndag d. 10. juni kl 13:30
SuRi Park, Borgmestergårdsvej 11A, 4300 Holbæk
Som altid skal holdet bruge støtte og hvis missionen skal lykkes, så er det nu vi alle skal til Holbæk og klappe drengene frem til sejr. Kom glad til Holbæk til det der ligner endnu en sommerdag og til en dag, som vi forhåbentlig vil huske som dagen, hvor Karlslunde IF tog første store skridt på rejsen mod overlevelse i Danmarksserien. Vi ses.