Ny førsteholdstræner
Danmarksserieholdet har fået ny træner
Claus Larsen fra Vedbæk bliver ny træner for Karlslunde IF’s 1. hold i Danmarksserien. 40-årige Claus Larsen har selv en flot aktiv karriere med ca. 200 1. og 2. divisionskampe på cv’et og trænererfaring i 2. division som træner i både BSV og Fredensborg. ”Jeg glæder mig rigtig meget til at træne den unge og talentfulde trup, og håber på at videreføre de flotte takter fra foråret. Vi er kommet i en meget stærk pulje med de to nedrykkere fra 2.division samt de to 2ere fra de to sjællandske Danmarksseriepuljer, så der er mange dygtige hold. Derfor regner vi med at skulle supplere truppen med nogle få erfarne spillere udefra, således vi får en lidt bredere trup."
"Vi er meget glade for den aftale, som vi har indgået med Claus Larsen, der har stor divisionserfaring”, udtaler bestyrelsens næstformand Johnny Fussing. ”Claus’ profil passer rigtig godt med klubbens ambitioner om en fortsat fremgang og udvikling af vores Danmarksseriehold, hvor vores målsætning er at forblive i Danmarksserien.
Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med Claus”, siger en meget tilfreds næstformand.