Nyt team bag 2. holdet
Ny træner, nyt hold, nyt team
”Vi er ved at samle et nyt ungt hold med gamle Karlslunde-drenge. Trænet-teamet bliver Jan og assisterende træner Mads Engelbrecht Nielsen og holdleder Nikolai Pedersen. Mads har spillet flere år i FC Roskilde og på Greves første senior og var med til at rykke Karlslundes førstehold op i Danmarksserien. Nikolai Pedersen er også lokal og kender alle drengene på holdet. Vi vil gerne spille god offensiv fodbold og har allerede arrangeret flere træningskampe, hvor vi skal lære at spille sammen med så mange nye spillere. Alle har taget godt imod os, og vi glæder os til at komme rigtig i gang. Vores målsætning er at blive i serie 3 og få en enkelt eller 2 spillere klar til 1. senior .” Sådan fortæller den nye træner om hold, team og målsætning.
Karlslundes 2. senior hold har fået ny træner og samtidig en del nye spillere, som kender træneren godt. Den nye træner er et kendt ansigt i Karlslunde Fodbold, både som spiller og træner. Jan Nielsen, bedre kendt som mureren, er blevet træner for klubbens 2. hold. Jan trænede i mange år årgang 95 og senere årgang 99, da de var ungdomsspillere og han førte holdet til mange højdepunkter og med spil på elite niveau. Jan har haft en A træner licens og er, også fra sin egen tid som professionel i både Holland og Sverige, et passioneret fodboldmenneske der udstråler vilje og gejst, hvilket også kan ses i den opbakning han allerede har fået fra spillerne. Det er mange år siden vores 2. senior har haft 20 spillere til træning.
Vi byder Jan, team og hold velkommen og glæder os til at følge dem når sæsonen går i gang lørdag d. 7. april kl 15:30 på Karlslunde Stadion.