Sommerferie i Danmarksserien
Sæsonen i Danmarksserien er slut og Karlslunde har haft en fantastisk sæson. Holdet var fra start med i toppen og lavede nogle flotte sejre med f..eks. 5-0 over Skjold Birkerød og 6-1 over Taastrup FC. Det er også blevet til nederlag men som oftest kun med et enkelt mål. Holdet overvintrede på 3. pladsen og har holdt fast i den placering frem til afslutningen af turneringen.
Holdet har under ledelse af Henrik skiftet spillestil til nogen mere seværdigt fodbold. Bolden spilles langs jorden og skal spilles frem. Det kræver at alle er i super form for der skal løbes og løbes, så der hele tiden er en spillemulighed. Det tager tid at implementere en ny spillestil men det ser ud til, at det nu er lykkes og holdet er klar til endnu en sæson i Danmarksserien.
Som mange nok kan huske, så har de tidligere 2 sæsoner været temmelige nervepirrende i den sidste kamp. KIF har i de foregående sæsoner skulle vinde deres sidste kamp samtidigt med at resultater fra andre kampe skulle falde ud på en bestemt måde. Sådan har det ikke været i år. Holdet har kørt suverænt igennem på trods af nogle svipsere hist og pist. Godt gået og et stort tillykke til holdet og til staben omkring, som alle har arbejdet hårdt hele året.
Du kan følge med i holdets forberedelser til den nye sæson. Allerede lørdag d. 13. juli kl 11 spiller Karlslunde mod et andet Danmarksseriehold, Fremad Valby. Kampe spilles hjemme på Strandgaard Park. Lørdag d. 20. juli kl 13 spiller KIF ude mod Holbæk, som jo rykkede op i 2. division efter en forrygende sæson i samme pulje som Karlslunde. Sidste træningskamp spilles hjemme på Strandgaard Park lørdag d. 27. juli kl 13 mod FA 2000, som vandt Danmarksseriens pulje 2 og dermed også rykker op i anden division. Der er altså god mulighed for følge holdet hele sommeren. God sommer!
Her ses holdet sammen med de tilskuere, som var med i Hobæk til sidste kamp i foråret